Godnat med Ole Henriksen

Natteliv

Jeg tror virkelig ikke, at der er nogle der er i tvivl om,  jeg elsker at gå i byen og feste. Hver dag er en fest, hvis det står til mig 🙂 Men hvor er det egentlig fedt at gå i byen i København? Hvor er det gode musik, de lækre drenge/piger, de gode drinks – til rimelige priser – og den gode beliggenhed. Hvor går du ud og hvad er vigtigt for dig når du går i byen i København?

Jeg er lidt rutinepræget.. eller når jeg først kommer et sted, som jeg godt kan lide, har jeg tit en tendens til at komme der HELE tiden.

Jeg har nogle lækre veninder jeg går ud med og et skønt team på mit arbejde. Og efter sådan  en lang og hård aftenvagt (torsdag, fredag eller lørdag) er det altid dejligt at slutte dagen af med en drink…. eller måske en “lille” bytur (som næsten altid starter i Peder Oxes vinkælder eller Francis Pony)

Her er nogle af de steder som jeg kommer:

Peder Oxes vinkælder: 

Vinkælderen ligger i flotte omgivelser på det hyggelige Grøbrødre. Indretningen er stilren, klassisk og samtidig rustik og intim med rå vægge og mange små hyggekroge. Peder Oxe’s Vinkælder en hyggelig cocktail/vinbar, der, ud over cocktailklassikere som Mojito og Cosmopolitan, lige har fået introduceret deres lækre Exotic Twist, som består af Vodka/hyldeblomst/passionsfrugt/lime. 

Sunday:

Det gamle “The Bank” og “Karel” er nu blevet forvandlet til “Sunday”, som blev åbnet af de to Simon’er og Casper C i august i år. Sunday er indrettet helt hvidt, som en gammel slagter butik – en lidt dyster måde faktisk. Stemningen er vild og der bliver ikke lagt låg på noget som helst. Meget “let” påklædte kvinder danser i vinduerne, på borderne og i loftet.  Der er fuldstændig proppet af mennesker – og der bliver givet den gas på det ellers “ikke eksisterende” dansegulv.  Udover dette er ‘Sunday’  indrettet med en mobil scrambler, så ingen inde i klubben kan ringe til nogen – ellers meget smart 🙂

1461702_471913806261922_172598806_n

Francis Pony:

Ligger for enden af Gråbrødre Torv på Klosterstræde. Her er der en rigtig barstemning, med sjove bartendere, god musik og højt humør – og man må endelig ikke glemme deres Zombie drink. Zombie drinken er et musthave på Francis, smager vildt godt og sætter god start i festen.. og humøret.  Entré og garderobe er gratis og der er halv pris indtil midnat. På første etage er der mere loungestemning, til dem der gerne vil sidde og “tale” i sofaerne..

DSC_0791

Weltkuglen: 

Mit elskede stam sted 🙂 Jeg holder virkelig meget af Weltkuglen, som er en intim cocktail bar med fed atmosfære, søde bartendere, godt publikum, god og varieret musik og ikke mindst skønne berusende cocktails. Min absolut yndlingsdrink er Dark & Stormy.. muuums.  Der er nok mange, som ikke har sat deres fødder i Boltensgård siden folkeskole/gymnasiet, men du vil ikke misse denne bar! Hils Johan og Jacob fra mig 🙂

HIVE: 

HIVE er efter min mening en fed natklub, som ligger midt i hjertet af København tæt på Gammeltorv. Stedet er stilrent og enkelt og tiltaler et publikum i tyverne. . HIVE er en del af Københavns mere eksklusive natklubber sammen med Simons (nu Molly) og Zen. Jeg synes det er sjovest om fredagen, hvor HIVE hedder XII. Her er der ellers bare gang i de forskellige djs, som spiller vildt fed musik. Jeg holder mig altid ovenpå – her spilles der helt klart bedst musik.

150706_520860624660237_624721594_n 602952_520859797993653_1982844390_n

Butchers:

Det nye Bucthers er en helt klart omfattende renovering af det tidligere Krasnapolsky i Vestergade. Der er nu blevet åbnet op for en en ny og eksklusiv cocktail-natklub under navnet Butchers. Jeg var der sidste torsdag (halloween) og var vild med indretningen, det blandede klientel, de rustne jernkæder, store dansegulv og gode musik.

(dog ikke fan af det glatte gulv, da jeg valgte at forstue min fod denne aften :()

1391662_664552876909097_2080688447_n

Bakken: 

Bakken finder du også i Kødbyen – og det er svært at misse, da der altid er fuldt proppet i weekenderne. Bakken sørger helt klart for, at der bliver sat gang i Kødbyen og har forskellige arrangementer og begivenheder i weekenderne. Folk på Bakken er glade og nede på jorden og atmosfæren er dejlig afslappet.

Sjus bar: 

Sjus bar er et frisk pust i indre København. Det ligger super centralt, med matrikel på Pilestræde også er der altid proppet i weekenden. Drinksene er super billige. Sjus bar er nok mere et “pitstop” mellem de forskellige barer, men der er masser af fest og ballade.

KB3:

KB3 er en kæmpe natklub, som ligger i Kødbyen. Det er gigantisk med dets 850 m2 og 13 meter lang bar. Udover dette er der nok 6-7 meter til loftet. Fedt sted med masser af musik og ikke mindst  gode rammer og dertilhørende elektrisk stemning. Klubben rummer omkring 800 mennekser.

Lurblæseren:

Jamen Lurblæseren er en “jeg vil ikke hjem endnu” bar, som man ender på, når man nægter at tage hjem. Jeg har efterhånden været der et par gange, da det først lukker kl 7.00. Det er er helt fint sted at komme for den sidste drink – og for at høre god gammel synge-med-på musik. På Lurblæseren skal du til gengæld være forberedt på højt syngende amerikanere, stive svenskere – og andre folk der ikke kun har drukket alkohol.


guUntitled

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Godnat med Ole Henriksen