MASH

Oprdydning i garderoben!

1236847_10152214416775898_1915463688_nJeg har altid sat en dag af i slut september – start oktober, hvor jeg simpelthen tømmer mit skab og pakker alt sommer/forårstøj ned og erstatter det med mit vintertøj, som jeg opbevarer på loftet. Dette er ikke noget man bare lige sådan hurtigt gør, det kræver tid og tålmodighed, da jeg har rigtig meget tøj. Udover at skifte ud i sæsonerne, rydder jeg selvfølgelig også op – og smider ting ud..

1377601_10152214416750898_101408553_n

Følg WOMAN’s punkter til at få ryddet ud i dit klædeskab:

1. Gør rent
Sørg for, at dit soveværelse (eller hvor du ellers har dit klædeskab) er rent, inden du begynder at kaste rundt med tøjet. På den måde bliver det hele mere overskueligt, og du undgår at gøre dit tøj beskidt.

2. Ryd skabet
Tag alt ud af skabet. Ja, du hørte rigtigt. Alt!

3. Del tøjet op
Sortér dit tøj, sko og hvad der ellers gemmer sig i bunden af skabet, og del det op i fire bunker:

Behold: Det tøj du holder af, som passer dig, og som du bruger tit. Hvis du er helt ærlig, er det nok ikke en særlig stor procentdel af din garderode, vel?

Gem væk: Det tøj, du vil gemme, men som du ikke skal bruge foreløbig, hører til i denne bunke. Hvis du for eksempel ikke skal bruge dit sommertøj de næste mange måneder, kan du pakke det ned og hive det frem igen, næste gang du rydder ud i skabet.

Smid ud: Smid ud-bunken kan være svær – her gælder det om at være rationel og ikke lade dig overmande af spørgsmål som: Hvad nu, hvis jeg kan passe den senere? Hvis tøjet ikke er blevet brugt i et år, ikke er et fantastisk vintage-fund eller er et elsket arvestykke fra moster Oda, så smid det ud. Læs mere længere nede under afsnittet: Tegn på, at du skal give slip på dit tøj.

Donér: Hvis du ligger inde med noget tøj, som du ikke vil beholde, men som dog stadig kan bruges af andre, kan du donere det til din lokale genbrug. Alternativt kan du også holde en tøjbyttedag med dine veninder og bytte de brugte sager til noget af deres – det er især en god idé, hvis du har kvalitetstøj, som du blot er træt af.

4. Pak ned
Inden du pakker det tøj ned, som du vil gemme væk, skal du være sikker på, at det er rent, ellers risikerer du at ødelægge tøjet. Sørg for at pakke dit tøj ned i lufttætte poser eller læg mølposer/duftposer ved det, så det ikke bliver mølædt eller jordslået. Duftpose fra pindhus.dk til 30 kr.

5. Få en god oprydningsvane
Ryd ud i dit klædeskab to gange om året. For eksempel når det er ved at blive forår og efterår, så du ikke har din sommergaderobe til at ligge og fylde om vinteren.

Tegn på, at du skal give slip på dit tøj:

– Hvis det er for småt

– Hvis du føler dig utilpas i det

– Hvis du ikke har brugt det i et år

– Hvis du har en nyere og bedre version af det

– Hvis det er slidt og ikke længere kan repareres

– Hvis det er krympet

– Hvis det er forvasket

– Hvis du kun købte det, fordi det var på udsalg

1379770_10152214416755898_1847838004_n1186184_10152209944390898_2131440193_n1173616_10152214416770898_490302916_n

Det er altid sådan en dejlig følelse bagefter en ordentlig oprydning. Mange af de ting jeg har haft liggende, er tøj jeg ikke har gået i i flere år. Nogle af mine ting skal sælges til Shoppers Delight d. 2 november, andet til genbrug.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

MASH